Indlæg

Skab en konkurrencefordel ved at sætte dine medarbejdere FRI

I mange virksomheder er der stor fleksibilitet – i hvert fald på papiret. Men hvordan ser det ud i virkeligheden? Kan dine medarbejdere arbejde hjemme, komme og gå som det passer og arbejde, når de har lyst? Selvfølgelig skal der leveres! Det er slet ikke det, vi taler om.

 

Employee experienceHvis du kan nikke JA til ovenstående, så arbejder du højst sandsynligt ud fra tillid. Er du ikke nået dertil
endnu, at du kan sætte medarbejderne FRI, så handler det nok mere om dit eget behov for kontrol.

Fleksibilitet som konkurrenceparameter

De visionære virksomheder har forstået, at fleksibilitet vil være et KONKURRENCEPARAMETER i fremtiden, når det handler om at tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere. De ansætter ledere og skaber en kultur, hvor fleksibiliteten eksisterer i virkeligheden. Det handler nemlig om at omsætte strategien til handling – at få den eksekveret. Og netop det handler om hvilken KULTUR, der er tilstede.

Hvordan ser du på dine medarbejdere? Er der FULD tillid eller er det kontrol,der driver værket? Ud over at det vil være en KONKURRENCEFORDEL i fremtiden, vil der også være følgende gevinster og effekter:

For virksomheden:

  • Ja, det giver vist sig selv, at det handler om at kunne tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere
  • Bedre trivsel betyder mindre sygefravær
  • Herudover er der lavet masser af forskning, som påpeger relationen mellem stress og kreativitet. Jo mere stress, desto mindre kreativitet
  • Måske kan din virksomhed endda spare kontorpladser?

For individet:

  • Besparelse når det handler om tid, da der vil være færre, som benytter vejnettet i myldretiden
  • Et mere balanceret menneske – en bedre far/mor og kollega

For samfundet:

  • Mindre behov for at udbygge vejnettet, da der vil være mindre pres på vejene i myldretiden.
  • I disse KLIMA tider, skal det selvfølgelig med, at det vil have en positiv effekt.

Jeg har højst sandsynligt misset noget – så tilføj endelig i kommentarfeltet.

Når vi ved, at der er så mange fordele ved at sætte medarbejderne fri, hvorfor skaber vi så ikke bare rammerne for fleksibiliteten? 

Ja, for mange handler det nok om det, jeg startede med: TILLID eller KONTROL.

Jeg vil tro, at den øverste ledelse gerne vil skabe fleksibilitet som konkurrencefordel, men som vi alle ved, så er der langt fra hvad toppen ønsker, og hvad der sker i virkeligheden. Der er mange “rockwoollag” gennem organisationen, hvor den enkelte leder skal finde TILLIDEN frem. Det kræver MOD i sig selv at ændre på noget, som har eksisteret i mange år – netop at man arbejder på kontoret hverdag fra 8-16.

Hurra for drænede medarbejdere og NUL kreativitet, men er det ikke på tide at ændre dette for ALLES SKYLD?

Kommentarer lukket til Skab en konkurrencefordel ved at sætte dine medarbejdere FRI