Indlæg

BRØLER nr 3: Strategien kommunikeres kun én gang!

UNDGÅ 5 fatale brølere i strategiarbejdet.

Her gennemgår jeg mit perspektiv på brøler nr. 3 og hvad der skal til for ikke at begå brøleren…

Strategien kommunikeres kun én gang

Når strategien skal rulles ud sættes der ofte det helt store arrangement igang. Der arrangeres mange møder, således at alle medarbejdere kan få mulighed for at høre den nye startegi. Det er selvfølgelig det helt rigtige at gøre. Det er måske sjældent, at medarbejderene ser “giraffen” og hører historien direkte fra toppen.  Samtidig får de mulighed for at stille spørgsmål.

Desværre er det ikke nok at høre budskabet én gang. Vi har behov for at høre det igen og igen. Vi skal kunne se og selv i budskabet og forstå hvad det konkret betyder for os og vores hverdag.

Det hjælper hverken at printe plakater eller lave flyers, hvis ikke budskabet kommunikeres ofte. Vi glemmer budskabet, fordi vi bombarderes med ny information hele tiden. Det gør, at plakaten ikke bruges selvom initiativet og tanken var god.

Topledelsen behøver selvfølgelig ikke stå på skamlen hele tiden. Det giver god værdi at træne mellemlederne i budskabet og samtidig arbejde med at omsætte strategien til noget som er relevant og nærværende for afdelingen.

Rockwoollaget

I mange organisationer findes der et rockwool lag. Det er det lag af mellemleder, som enten ikke forstår eller prioriterer at kommunikere og omsætte strategien. Det skaber en dekobling mellem den øverste og den nederste del af hierakiet. Så er strategien for alvor dømt til at fejle. Det betyder også, at der er et potentiale, som slet ikke udnyttes. Hvis man ikke forstår strategien, så kan man heller ikke træffe beslutninger, som støtter op om strategien. De valg der træffes hver dag, kan derfor lede til en forkert destination. Og det kan mærkes indirekte på bundlinjen.

Husk hvorfor

Topledelsen er fokuseret på at kommunikere, hvad som skal gøres. Og det er jo forståeligt, for det er ligepræcis konkret. Det er og sådan, at vi ikke motiveres af hvad, men hvorfor. Alle har brug for at forstå at vi bidrager med noget værdifuldt for samfundet, virksomheden eller os selv. Det er motiverende. og det, som får os ud af sengen om morgenen. Derfor er, hvorfor vigtigere end hvordan.

Et par gode råd når der skal kommunikeres

Brug det som vi taler for storytelling – det handler om at fortælle en historie i stedet for fakta og “konsulentslides”. Det kan ingen huske alligevel.

Væk følelserne hos tilhørerne. Det er følelserne, som skaber magien og dermed vores ønske om en anden fremtid. Du kan også bruge humor, det husker vi også, og så gør det det knap så alvorligt. Eller lave noget  interaktivt, som får alle involveret.

Vær overbevisende og tro på det. Hvis ikke du kan kommunikere budskabet på en levende og troværdig måde, så kan det være, at der er en anden som skal gøre det for dig. Du kan, som alt andet, også træne – øvelse gør mester. Men tag det alvorligt, hvis du vil have en sund virksomhed.

Og så husk: At strategien skal kommunikeres igen og igen og igen og igen… og igen.

 

God fornøjelse. 

 

 

Kommentarer lukket til BRØLER nr 3: Strategien kommunikeres kun én gang!