Mangler du inspiration og værktøjer til at styrke dit lederskab?
Så kan jeg hjælpe!
Langt hen ad vejen, så handler det om MOD. Men det handler også om at se det store billede, at forstå sig selv og det, der sker omkring én.
Der er mange grunde til at styrke sit lederskab og tage mere ansvar. Mange af os lever i en verden, hvor tingene bare sker. Ofte træffer vi ubevidste valg og ved ikke engang hvordan vi er endt hvor vi er. Ved at blive mere bevidst om egne værdier, ønsker og livsformål, ja så kan vi blive bedre til at ændre de ting vi ikke trives med.
I en professionel kontekst, giver det god mening at øge sit fokus på koblingen mellem det store billede i virksomheden og ens egen indsats i dagligdagen. Hvad enten du er formel eller uformel leder, så er du med til at skabe rammerne for din succes hver dag du går på arbejde.
Jeg er ikke optaget af titler, men om at gøre en forskel og skabe værdi for både virksomheden og de mennesker omkring mig. Ledelse og lederskab optager mig, og her er det vigtigt at tale om ledelse som begreb og ikke som titel. Jeg har unægteligt mødt mange mennekser, som har en titel men som slet ikke tager begrebet ledelse til sig.
Ledelse er mange ting, men nogle af de egenskaber, som vi ofte benævner, når vi taler om god ledelse er kompetencer som lyttende, empatisk, involverer andre, får det bedste frem i folk etc. Du kan sikkert selv nævne en masse, hvis du blot lukker øjnene et øjeblik.
At tage lederskab er nødvendigt som leder, men også som menneske.
At tage lederskab er en kompetence skal man bruge til at skabe udvikling og fremdrift, hvad enten man er formel eller uformel leder. Det er den samme kompetence, du skal anvende for at stå stærkere i virksomheden og dermed opnå bedre resultater.
Hvad er der så af fordele ved at tage ansvar for ens egen succes og resultater? Lad mig nævne et par stykker:
Bedre selvværd
Du får det simpelthen bedre med dig selv. Det handler om at tro på sig selv og sin egen værdi. Det er lettere at styrke denne muskel, hvis du føler at du gør en forskel for andre og faktisk skaber resultater.
Bedre relationer
Når du forstår dig selv bedre, vil du automatisk fremstå tydeligere overfor andre. Du vil hvile i dig selv og andre mennesker vil finde dig mere tiltrækkende. Det styrker dine relationer.
Flere resultater
Du driver selv dine resultater, når du forstår hvad der driver dig og hvordan du selv kan tage lederskab. Dette vil helt sikkert skabe flere muligheder og bedre resultater for dig.
DET TILBYDER JEG
Foredrag og undervisning
Jeg holder foredrag og underviser i en bred vifte af emner bl.a. indenfor strategi, ledelse, kultur og personlig udvikling.
Mentoring og rådgivning
Har du behov for at udvikle dine egne kompetencer, sætte dem bedre i spil og skabe bedre resultater, så tilbyder jeg mentoring og rådgivning.